Unge og narkotika

– viden, forebyggelse og tidlig indsats

Narkotika blandt unge er ikke kun et spørgsmål om misbrug og afhængighed.

For mange unge kan det første møde med stoffer ske gennem nysgerrighed, fester, venner eller sociale fællesskaber. Andre kan bruge rusmidler som en måde at håndtere mistrivsel, pres eller problemer i hverdagen.

Langt de fleste unge bruger ikke illegale stoffer. Men narkotika er fortsat en del af nogle unges ungdomsliv, og udviklingen på stofmarkedet betyder, at viden, tydelige voksne og tidlig forebyggelse er vigtigere end nogensinde.

Hvor mange unge bruger stoffer?

Sundhedsstyrelsen følger løbende udviklingen i brugen af illegale stoffer blandt børn og unge i Danmark.

De nyeste nationale data viser blandt andet, at 12 % af de 15-16-årige har prøvet hash. På tværs af illegale stoffer ses samtidig generelt en større andel blandt drenge end blandt piger, der har erfaring med stoffer.

Blandt de 16-24-årige er hash fortsat langt mere udbredt end andre illegale stoffer.

Det er samtidig vigtigt at nuancere billedet. De seneste tal dokumenterer ikke en generel eksplosiv stigning i unges brug af alle illegale stoffer. Tværtimod er brugen af eksempelvis hash blandt unge faldet over en længere årrække.

Bekymringen handler derfor ikke alene om hvor mange unge der tager stoffer, men også om hvilke stoffer de møder, hvordan de får adgang til dem, og hvilke konsekvenser brugen kan have.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2026 – Udbredelse af illegale stoffer.

Hvorfor begynder unge at eksperimentere med stoffer?

Der findes sjældent én enkelt forklaring.

Sundhedsstyrelsen peger på, at unges brug af stoffer ofte skyldes et samspil mellem sociale, kulturelle og psykologiske faktorer.

Det kan blandt andet handle om nysgerrighed, ønsket om at være en del af et fællesskab, festkultur, grænseafprøvning eller problemer og mistrivsel, som den unge forsøger at håndtere.

Der ses desuden sammenhænge mellem forskellige former for rusmiddelbrug. Sundhedsstyrelsen fremhæver eksempelvis, at unge med tidlig alkoholdebut eller stort alkoholforbrug har større risiko for at eksperimentere med stoffer.

Det betyder ikke, at alkohol eller nikotin automatisk fører til narkotika. Men rusmiddelkultur, trivsel, fællesskaber og sociale normer hænger sammen og bør derfor også tænkes sammen i forebyggelsen.

Nye risici – opioider blandt unge

Et område, der har fået særlig opmærksomhed, er opioider.

Opioider omfatter blandt andet oxycodon og tramadol. Stofferne findes som lovlig receptpligtig medicin, men kan også blive brugt illegalt.

Sundhedsstyrelsen fremhæver opioider som særligt farlige på grund af risikoen for afhængighed og overdosis – også ved kortvarigt brug.

En særlig udfordring er, at nogle unge kan undervurdere risikoen. Pilleformen og det forhold, at nogle opioider også anvendes som medicin, kan give en falsk oplevelse af sikkerhed. Sundhedsstyrelsen har derfor i 2026 lanceret en særlig informationsindsats målrettet unge helt ned til 13-årsalderen.

Samtidig er tilgængeligheden ændret.

Sundhedsstyrelsen peger på, at opioider og andre stoffer i dag kan være lettilgængelige via sociale medier. Det betyder, at forebyggelse ikke kun skal foregå i traditionelle festmiljøer, men også forholde sig til den digitale virkelighed, som unge færdes i.

Stoffer påvirker mere end kroppen

Konsekvenserne af narkotika afhænger blandt andet af stoffet, mængden, hyppigheden, den enkelte person og om forskellige rusmidler kombineres.

Stofbrug kan blandt andet påvirke:

• fysisk og psykisk helbred
• koncentration og hukommelse
• søvn og døgnrytme
• dømmekraft og risikovillighed
• skolegang og uddannelse
• familie og sociale relationer
• økonomi og hverdagsliv

Ved længerevarende eller problematisk brug kan stoffet gradvist komme til at fylde mere i den unges liv.

Sundhedsstyrelsen fremhæver samtidig, at unge, der bruger stoffer, ikke nødvendigvis selv oplever stoffet som deres største problem. De kan i stedet have problemer med eksempelvis skole, arbejde, familie eller bolig og opleve, at stoffet hjælper dem med at håndtere disse problemer.

Derfor bør man også være interesseret i spørgsmålet:

Hvorfor bruger den unge stoffet?

Ikke kun:

Hvilket stof har den unge taget?

Trivsel er også narkotikaforebyggelse

Forebyggelse handler ikke alene om at fortælle unge, at narkotika er farligt.

Sundhedsstyrelsen fremhæver, at unge, der trives i skolen og hverdagen, har mindre sandsynlighed for at eksperimentere med stoffer. Fremme af mental sundhed og trivsel hænger derfor tæt sammen med forebyggelsen af stofbrug.

Gode fællesskaber, voksne der interesserer sig for den unge, tydelige rammer og mulighed for at få hjælp tidligt kan derfor være mindst lige så relevante som information om selve stofferne.

De voksne gør en forskel

Forældre, lærere, pædagoger, undervisere, trænere og andre voksne omkring unge spiller en vigtig rolle.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at forældre og andre voksne har en afgørende rolle i forebyggelsen, og at det gør en forskel, når voksne involverer sig og er tydelige omkring deres holdninger til stoffer.

Det betyder ikke, at samtalen skal være et forhør.

En god forebyggende samtale handler også om at være nysgerrig, lytte og skabe et rum, hvor den unge tør fortælle, hvad der foregår.

Sundhedsstyrelsens råd til forældre lægger netop vægt på kombinationen af interesse, støtte og tydelige grænser.

Uddannelsesinstitutioner er en vigtig del af forebyggelsen

Skoler og ungdomsuddannelser er centrale arenaer for narkotikaforebyggelse.

Det er her, mange unge tilbringer en stor del af deres hverdag, og derfor er uddannelsesinstitutionerne også vigtige i arbejdet med både at forebygge stofdebut og opdage unge med risikoadfærd tidligt.

En forebyggende indsats kan derfor bestå af flere elementer:

• klare rusmiddelpolitikker og fælles rammer
• undervisning og troværdig information
• dialog med elever og forældre
• fokus på trivsel og fællesskab
• uddannelse af relevante medarbejdere
• tidlig opmærksomhed på bekymrende adfærd
• adgang til rådgivning og professionel hjælp
• relevante kontrol- og forebyggelsestiltag

Den stærkeste indsats er ikke nødvendigvis én enkelt løsning, men en kombination af forskellige indsatser tilpasset institutionen og de unge.

DetectifyK9 og den forebyggende indsats

Hos DetectifyK9 arbejder vi ud fra et grundlæggende princip:

Forebyggelse skal begynde, før et eksperimenterende stofbrug udvikler sig til et større problem.

Specialtrænede narkohunde kan være ét redskab i en bredere forebyggende indsats på eksempelvis uddannelsesinstitutioner.

Hundene kan bidrage til synlighed og konkret opmærksomhed omkring institutionens holdning til narkotika. Men vores arbejde handler ikke kun om at finde narkotika.

Det handler også om at understøtte en kultur, hvor narkotika tages alvorligt, hvor forebyggelse er synlig, og hvor en bekymring omkring en ung kan føre til dialog og relevant hjælp.

Vi er ikke behandlere, og vi erstatter hverken SSP, rusmiddelbehandling, sundhedsfaglige medarbejdere eller myndigheder.

Vi ser os som én mulig del af den samlede forebyggende indsats.

For når det handler om unge og narkotika, bør målet ikke alene være at reagere på stoffet.

Målet bør være at nå den unge, før problemet vokser.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen – Narkotikasituationen i Danmark 2026
De seneste nationale data om brugen af illegale stoffer blandt befolkningen, børn og unge.
Se Narkotikasituationen i Danmark 2026

Sundhedsstyrelsen – Forebyggelse af stofbrug
Viden om forebyggelse blandt unge, skoler, ungdomsuddannelser og andre arenaer.
Læs om forebyggelse af stofbrug

Sundhedsstyrelsen – Unge og opioider
Viden og materialer om opioider, forebyggelse og hjælp.
Læs om unge og opioider

Sundhedsstyrelsen – råd til forældre
Konkrete råd om samtalen med unge om opioider og andre stoffer.
Se rådene til forældre