Narkotika

– Når brugen af stoffer bliver et problem

Et stofproblem starter ikke nødvendigvis med et ønske om at udvikle et misbrug.

For nogle begynder det med nysgerrighed, fester eller venner. For andre bliver rusmidler en måde at håndtere uro, ensomhed, pres eller andre problemer i hverdagen på.

Når brugen af stoffer begynder at påvirke skole, arbejde, familie, økonomi, helbred eller relationer – eller når personen oplever at miste kontrollen over sit forbrug – er der grund til at reagere.

Jo tidligere problemet opdages, desto tidligere kan hjælpen begynde.

Hvornår er stofbrug blevet til et problem?

Der findes ikke ét bestemt tegn, som alene betyder, at en person har udviklet et misbrug eller en afhængighed.

Ifølge sundhed.dk kan problemer med stoffer blandt andet vise sig gennem ændringer i koncentration, humør og søvn, mindre interesse for tidligere aktiviteter og problemer med at passe på sig selv. Stofbrug kan samtidig få konsekvenser for uddannelse, arbejde, økonomi og forholdet til familie og venner.

Tegn, som kan give anledning til bekymring, kan derfor være:

• Markante ændringer i humør eller adfærd
• Fravær eller problemer på skole, uddannelse eller arbejde
• Ændret omgangskreds og tilbagetrækning fra familie eller venner
• Søvnproblemer og ændrede døgnrytmer
• Uforklarlige økonomiske problemer
• At tidligere interesser og aktiviteter bliver fravalgt
• At stadig mere tid og opmærksomhed bruges på rusmidler
• Fortsat brug på trods af tydelige negative konsekvenser

Ingen af tegnene beviser i sig selv, at en person bruger stoffer. De bør derimod kunne være anledning til bekymring, dialog og omsorg.

Afhængighed handler om mere end viljestyrke

Afhængighed kan udvikle sig, når rusmidlet gradvist får en større betydning i personens liv.

Ved egentlig afhængighed kan opmærksomhed og motivation i stigende grad blive rettet mod stoffet, samtidig med at personen kan opleve trang, uro og abstinenser. Derfor kan det være meget vanskeligt blot at beslutte sig for at stoppe.

Misbrug og afhængighed kan have både biologiske, psykiske og sociale årsager. Behandlingen bør derfor heller ikke kun handle om at fjerne stoffet, men om at se på hele menneskets situation.

Sundhedsstyrelsen beskriver stofmisbrugsbehandling som både en lægefaglig og socialfaglig indsats, hvor der blandt andet kan være behov for at håndtere fysiske, psykiske og sociale problemstillinger omkring personen.

Til dig, der er bekymret for en ung

Mistanke om stofbrug kan skabe vrede, frygt, skyld og frustration.

Men måden, man tager den første samtale på, kan have stor betydning.

Sundhedsstyrelsen fremhæver netop, at skyld, skam og bekymring hos forældre kan føre til tavshed og konflikter og dermed skabe større afstand mellem den unge og den voksne – på et tidspunkt, hvor kontakten er særlig vigtig.

Forsøg derfor at møde den unge med ro og nysgerrighed.

Fortæl konkret, hvad du har lagt mærke til, og hvorfor det bekymrer dig. Lyt til den unges oplevelse, og undgå at gøre samtalen til et forhør.

Det betyder ikke, at man som forælder eller pårørende skal acceptere stofbrug. Omsorg og tydelige grænser kan godt eksistere samtidig.

Sundhedsstyrelsen peger på, at forældre og andre voksne spiller en vigtig rolle i forebyggelsen, og at det gør en forskel, når voksne involverer sig og er tydelige omkring deres holdning til stoffer.

Du skal ikke løse problemet alene

Som pårørende kan man støtte, lytte og hjælpe personen i retning af behandling.

Men man behøver ikke være behandler.

Hvis du er bekymret for en ung, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du handler. Der findes hjælp i alle landets kommuner, og kommunens rusmiddelbehandling kan hjælpe med at finde det relevante tilbud. Der findes også professionel rådgivning online, og lokale SSP-medarbejdere kan blandt andet hjælpe med kontakt og motivation.

Det vigtigste kan nogle gange være at hjælpe personen med at tage det første skridt.

Hvis du selv bruger stoffer og er bekymret

Du behøver ikke vente, indtil dit forbrug har ødelagt din uddannelse, dit arbejde eller dine relationer, før du beder om hjælp.

Hvis du oplever, at stoffer fylder mere, end du ønsker, at du har svært ved at stoppe, eller at dit forbrug skaber problemer i dit liv, er det relevant at søge rådgivning.

Du kan selv kontakte din kommunes rusmiddelcenter. Du behøver ikke en henvisning fra din egen læge, og behandling i offentligt regi er gratis. Du kan også begynde med at kontakte din egen læge.

Kommunen har ansvaret for at tilbyde behandling, og efter henvendelse skal der gives et behandlingstilbud inden for 14 dage.

At bede om hjælp er ikke det samme som at have opgivet. Det er begyndelsen på at gøre noget ved problemet.

Der findes behandling

Behandlingen afhænger blandt andet af, hvilke stoffer der anvendes, hvor omfattende og langvarigt forbruget har været, og personens samlede situation.

Behandlingen kan blandt andet omfatte social og psykologisk støtte, samtalebehandling og lægelig behandling. Ved opioidafhængighed kan lægelig substitutionsbehandling eksempelvis være relevant.

Tilbagefald kan forekomme, og derfor kan opfølgning og fortsat støtte efter den første behandling være nødvendig. Et tilbagefald betyder ikke, at behandling er meningsløs. Sundhedsstyrelsen understreger, at behandling også kan forbedre situationen for mennesker, hvor fuldstændig stoffrihed ikke umiddelbart er en realistisk målsætning.

Som pårørende skal du også passe på dig selv

Stofmisbrug påvirker sjældent kun den person, der bruger stoffet.

Forældre, søskende, partnere og venner kan opleve bekymring, konflikter, magtesløshed og et stort behov for hele tiden at holde øje med personen.

Det er vigtigt at huske, at du som pårørende ikke alene kan bære ansvaret for et andet menneskes afhængighed.

Søg rådgivning. Tal med andre. Sæt nødvendige grænser. Og få professionel hjælp til situationen, hvis den begynder at fylde hele dit eget liv.

Ved akut fare

Ved mistanke om en alvorlig forgiftning eller overdosis skal situationen behandles som akut.

Akutte rusmiddelforgiftninger – særligt når flere rusmidler kombineres – kan udvikle sig alvorligt og i værste fald være dødelige.

Ring 112 ved alvorlige symptomer, bevidstløshed, alvorlige vejrtrækningsproblemer eller mistanke om en livstruende overdosis.

Lad ikke personen være alene, mens I venter på hjælp.

Hvor kan man få hjælp?

Kommunens rusmiddelbehandling
Alle kommuner tilbyder hjælp til personer med stofproblemer. Behandlingen er gratis, og man kan kontakte rusmiddelbehandlingen direkte uden henvisning fra egen læge.

Egen læge
Egen læge kan hjælpe med vurdering af fysiske eller psykiske problemer og rådgive om det videre behandlingsforløb.

Netstof
Netstof tilbyder information og anonym rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer til unge og pårørende. Sundhedsstyrelsen henviser selv unge og pårørende til tilbuddet.

SSP
Kommunernes SSP-medarbejdere kan blandt andet hjælpe unge og familier med rådgivning, motivation og kontakt til relevante kommunale tilbud.

DetectifyK9 – forebyggelse før konsekvenserne

Hos DetectifyK9 arbejder vi med forebyggelse og tidlig opmærksomhed.

Vores narkohunde kan være et redskab i en bredere forebyggende indsats, men en narkohund behandler ikke et misbrug – det gør mennesker og fagprofessionelle.

Hvis en forebyggende indsats fører til bekymring omkring en ung, mener vi derfor, at næste skridt ikke blot bør handle om kontrol eller konsekvenser. Det bør også handle om dialog og om at hjælpe den unge videre til de mennesker, der har de faglige kompetencer til at hjælpe.

Vi ønsker at bidrage til miljøer, hvor narkotika opdages og forebygges – men også til en tilgang, hvor mennesker med et problem bliver mødt med mulighed for hjælp.

For bag et misbrug står et menneske.
Og bag det menneske står der ofte nogen, som gerne vil hjælpe.