Forebyggelse af narkotika

Sikkerhed og tryghed begynder med tillid

Forebyggelse af narkotika

Sammen skaber vi tryggere rammer

Narkotika er ikke kun et problem, når det bliver fundet.

Det er også et spørgsmål om trivsel, sikkerhed, kultur og om at reagere, før et forbrug udvikler sig til et større problem.

Hos DetectifyK9 arbejder vi med forebyggende indsatser mod narkotika ved hjælp af narkotikahunde og erfarne hundeførere.

Vi hjælper blandt andet uddannelsessteder, festivaler, natteliv, virksomheder, institutioner og andre organisationer med at skabe tryggere miljøer og sende et tydeligt signal om, at narkotika bliver taget alvorligt.

Vores tilgang handler ikke kun om at finde narkotika.

Den handler i lige så høj grad om at forebygge, skabe dialog og give mulighed for at gribe mennesker, før de falder.

TV2 Nord: Narkohunde i skoletasken? Rektorer hilser det velkommen

Se TV 2 teste en af vores narkohunde 🐕‍🦺

Se med, da TV 2 tester en af vores narkohunde direkte på TV 2’s egne kontorer – og hør samtidig Casper fortælle om brugen af narkohunde på uddannelsessteder, og hvordan de kan indgå som en del af den forebyggende indsats mod narkotika blandt unge.

Det materiale, der anvendes, er lovligt syntetisk træningsmateriale, som er udviklet til træning af narkohunde. Materialet efterligner duftprofilen fra det ægte narkotiske stof, så hunden trænes og testes på en realistisk fært – uden anvendelse af egentlig narkotika.

Se TV2 teste vores narkohund i praksis →

Særligt fokus på uddannelsessteder

Unge mennesker tilbringer en stor del af deres hverdag på deres uddannelsessted.

Derfor spiller skoler, gymnasier, ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner også en vigtig rolle, når det handler om at skabe rammer, hvor elever og studerende kan føle sig trygge.

En forebyggende indsats med narkotikahund kan være med til at:

  • skabe øget opmærksomhed omkring narkotika
  • have en præventiv effekt på besiddelse og brug af narkotika
  • understøtte uddannelsesstedets eksisterende rusmiddelpolitik
  • skabe et tryggere studie- og undervisningsmiljø
  • give ledelsen mulighed for at reagere tidligt
  • danne grundlag for dialog, støtte og hjælp til den enkelte unge

For os er det afgørende, at indsatsen gennemføres professionelt, respektfuldt og diskret. Formålet er ikke nødvendigvis at kriminalisere eller udstille den enkelte.

Tværtimod kan en tidlig indsats give uddannelsesstedet mulighed for at tage hånd om situationen, skabe dialog med den unge og – hvor det er relevant – hjælpe vedkommende videre i den rigtige retning

Læs mere om målene med forebyggelse af narkotika her

At gribe mennesker, før de falder

Et narkotikaproblem starter sjældent fra den ene dag til den anden.

Derfor tror vi på værdien af at reagere tidligt.

Hvis et uddannelsessted allerede ved de første tegn på problemer kan sætte ind med forebyggelse, dialog og tydelige rammer, kan det være med til at forhindre, at et mindre problem udvikler sig til noget langt mere alvorligt.

Det handler om tryghed for fællesskabet – men også om omsorg for den enkelte.

TV2: Gymnasieelever velkomne overfor narkohunde forslag

Forebyggelse ved events og i nattelivet

Festivaler, koncerter, natteliv og større arrangementer samler mange mennesker og skal være steder, hvor gæster kan være sammen og få en god oplevelse i trygge rammer. Narkotika kan imidlertid skabe udfordringer for både gæster, medarbejdere og arrangører, og DetectifyK9 kan derfor indgå som en del af en samlet forebyggende indsats.

Vi samarbejder blandt andet med festivaler, spillesteder, natklubber, barer, eventlokationer og andre arrangører, hvor indsatsen altid tilpasses det enkelte sted og behov. Narkotikahundene kan eksempelvis anvendes ved:

  1. indgangs- og fællesområder
  2. toiletter og garderober
  3. backstage- og opbevaringsområder
  4. køretøjer
  5. bygninger og lokaler
  6. andre relevante områder

Indsatsen kan gennemføres før åbning, løbende under et arrangement eller målrettet mod relevante områder. Samtidig kan den synlige tilstedeværelse af narkotikahunde have en vigtig præventiv signalværdi og være med til at reducere risikoen for, at narkotika medbringes på området.

Samtykke ved personsøg
Visse opsætninger, herunder søg på personer, forudsætter samtykke. Dette kan eksempelvis håndteres gennem arrangørens vilkår og politik, hvor gæster på forhånd tydeligt informeres om anvendelsen af narkotikahunde. Den konkrete fremgangsmåde aftales altid med kunden. Alle indsatser planlægges med fokus på diskretion, tryghed og mindst mulig påvirkning af gæsternes oplevelse.

Forebyggelse frem for kun konsekvens

Der er stor forskel på en myndighedsmæssig indsats og en privat forebyggende indsats.

DetectifyK9 er ikke politiet. Vi arbejder for vores kunder og inden for de rammer, der på forhånd er aftalt og indenfor de rammer loven tillader.

Det betyder blandt andet, at organisationen eller institutionen selv kan have fokus på, hvordan en eventuel situation efterfølgende skal håndteres inden for de gældende regler og rammer.

I nogle situationer vil den rigtige løsning være konsekvens. I andre situationer kan det være dialog, støtte, behandling eller en anden forebyggende indsats, der gør den største forskel.

For os er det afgørende, at narkotikahunden ikke kun bliver et kontrolværktøj. Den skal være en del af en større forebyggende strategi.

Set på TV 2

Forebyggelse af narkotika på uddannelsessteder

DetectifyK9 har medvirket på TV 2 i forbindelse med debatten om forebyggelse af narkotika blandt unge og på danske uddannelsessteder.

Her viste vi blandt andet, hvordan en af vores narkotikahunde arbejder, og hvordan hunde kan anvendes som en del af en bredere forebyggende indsats.

Vores budskab er enkelt:

Jo tidligere vi reagerer, desto større mulighed har vi for at hjælpe.

En narkotikahund kan finde det, mennesker ikke nødvendigvis kan se – men den største værdi opstår, når den viden efterfølgende bruges konstruktivt.

Professionelle narkotikahunde

Et effektivt narkotikasøg kræver langt mere end blot en hund med en god næse.

Hund og hundefører skal fungere som ét team.

Hos DetectifyK9 arbejder vi løbende med træning, kvalitetssikring, miljøtræning og realistiske søgesituationer, så hundene er forberedt på de miljøer, de møder i praksis.

Det gælder blandt andet områder med:

  • mange mennesker
  • store mængder fremmede dufte
  • køretøjer
  • klasselokaler og fællesområder
  • lager- og erhvervsmiljøer
  • udendørsarealer
  • store arrangementer og events

Vores hunde arbejder med en passiv markering, og vores hundeførere har fokus på at gennemføre søget så roligt og diskret som muligt.

Diskretion er en del af vores arbejde

Når vi arbejder for en kunde, handler det ikke om at skabe opmærksomhed omkring, hvem vi besøger. Det handler om at løse opgaven.

Vi offentliggør derfor som udgangspunkt ikke oplysninger om operative kunder, konkrete fund eller personer, medmindre andet specifikt er aftalt.

Det skaber tryghed for både kunden og de mennesker, der færdes på stedet.

En indsats tilpasset jer

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Et gymnasium har andre behov end en festival. En natklub har andre udfordringer end en virksomhed. Derfor tager vi altid udgangspunkt i det enkelte sted og formålet med indsatsen.

Sammen kan vi blandt andet drøfte:

  • hvilke områder der er relevante
  • hvor ofte en indsats bør gennemføres
  • om indsatsen skal være varslet eller uvarslet
  • hvordan indsatsen kommunikeres
  • hvordan eventuelle fund eller markeringer håndteres
  • hvordan indsatsen kan indgå i en større forebyggelsesstrategi

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Overvejer I en forebyggende indsats mod narkotika på jeres uddannelsessted, festival, virksomhed eller i nattelivet?

Så tager vi gerne en fortrolig og uforpligtende samtale om jeres situation og om, hvordan vi kan sammensætte en løsning, der passer til jer.

Lad os skabe tryggere miljøer – og gribe mennesker, før de falder.