Narkohund

Sikkerhed og tryghed begynder med tillid

Narkohund

Sådan arbejder en narkohund

En narkohund finder ikke narkotika ved at lede efter en bestemt genstand. Den søger efter de karakteristiske duftstoffer, som frigives fra narkotika og bevæger sig ud i omgivelserne.

Hundens særlige lugtesans, bevægelighed og evne til hurtigt at undersøge komplekse områder gør den til et effektivt værktøj, når bestemte målfærte skal lokaliseres.

Hvor meget bedre lugter en hund end et menneske?

Det er vanskeligt at angive hundens lugtesans med ét bestemt tal. Forskellen afhænger blandt andet af hundens race, det konkrete duftstof, koncentrationen og forholdene i omgivelserne.

Mennesker har omkring fem til seks millioner lugtreceptorer. Hunde kan, afhængigt af race og individ, have flere hundrede millioner. Samtidig fylder det område i hundens hjerne, som bearbejder lugtinformation, forholdsmæssigt langt mere end hos mennesker.

Det betyder, at hunden ikke alene kan registrere meget lave koncentrationer af bestemte duftstoffer. Den kan også adskille enkelte komponenter i et komplekst duftmiljø.

Hvor et menneske eksempelvis oplever en samlet duft i et lokale, kan hunden i langt højere grad udskille og følge en bestemt målfært blandt dufte fra mennesker, fødevarer, rengøringsmidler, materialer og omgivelser.

Under kontrollerede forhold har hunde ved bestemte duftstoffer vist registreringsevne ved koncentrationer helt ned i milliard- eller billiontedele. Der findes dog ikke én universel grænse, som gælder for alle hunde og alle typer narkotika.

Hunden lugter ikke selve genstanden

Alle materialer afgiver flygtige kemiske forbindelser til omgivelserne. Disse forbindelser bevæger sig med luften og kan trænge ud gennem små åbninger, samlinger og utætheder.

Narkotika kan derfor være skjult, uden at færten nødvendigvis forbliver på det samme sted som selve stoffet.

Færtens bevægelse påvirkes blandt andet af:

  • Luftstrømme og ventilation
  • Temperatur og luftfugtighed
  • Mængden og typen af stof
  • Emballage og skjulested
  • Hvor længe stoffet har været placeret
  • Rummets størrelse og indretning
  • Bevægelse fra mennesker, køretøjer og maskiner

Hunden kan opfange færten et andet sted end direkte foran kilden og derefter arbejde sig frem mod det område, hvor koncentrationen er størst. Derfor skal hundeføreren både kunne læse hundens adfærdsændringer og forstå, hvordan færten sandsynligvis bevæger sig i miljøet.

Hvordan lærer en narkohund at finde narkotika?

En narkohund trænes til at genkende bestemte målfærte og adskille dem fra alle andre dufte i omgivelserne.

Når hunden lokaliserer den ønskede fært, giver den en indlært indikation. Det kan eksempelvis være en passiv markering, hvor hunden standser og fastholder sin position ved området uden at kradse, bide eller tage fysisk kontakt med kilden.

Træningen handler ikke kun om at lære hunden forskellige narkotikadufte. En professionel søgehund skal også kunne:

  • Arbejde systematisk og selvstændigt
  • Ignorere uvedkommende dufte og forstyrrelser
  • Søge i forskellige højder og dybder
  • Arbejde omkring mennesker, støj og bevægelse
  • Søge i lokaler, køretøjer og udendørsområder
  • Fastholde en tydelig og sikker markering
  • Gennemføre søg uden fysisk kontakt med kilden
  • Arbejde uden at blive styret frem til et bestemt resultat

Det færdige arbejdsredskab er derfor ikke hunden alene, men det samlede team bestående af hund og hundefører.

Hvor præcis er en narkohund?

Der findes ikke én præcisionsprocent, som gælder for alle narkohunde og alle opgaver.

Resultatet afhænger blandt andet af:

  • Hundens uddannelse og erfaring
  • Hundeførerens kompetencer
  • Vedligeholdelsen af træningen
  • Kvaliteten og variationen af træningsmaterialerne
  • Søgeområdets størrelse og kompleksitet
  • Mængden og tilgængeligheden af fært
  • Vind, temperatur og ventilation
  • Forekomsten af forstyrrende dufte
  • Risikoen for ubevidst påvirkning fra hundeføreren

I internationale standarder for certificering af sprængstofhunde ses eksempelvis krav om mindst 90 procent bekræftede markeringer og højst 10 procent fejlmarkeringer. Det er et testkrav under bestemte forhold og ikke en garanti for, at enhver søgehund altid præsterer med samme nøjagtighed i operative miljøer.

En narkohunds markering fortæller, at hunden har registreret den fært, den er trænet til at finde. Markeringen er ikke i sig selv en kemisk analyse eller dokumentation for stoffets art, mængde eller lovlighed. Et eventuelt fund skal derfor altid vurderes og håndteres efter de relevante procedurer.

Hvorfor er hunden et effektivt værktøj?

En af hundens største styrker er kombinationen af følsomhed, hastighed og bevægelighed.

Hunden kan undersøge områder, som ellers ville kræve omfattende manuel gennemgang. Den kan arbejde omkring inventar, bagage, køretøjer, lagerområder og andre komplekse miljøer uden først at skulle åbne eller adskille alt.

Hunden kan blandt andet:

  • Undersøge store områder på relativt kort tid
  • Lokalisere meget små mængder tilgængelig fært
  • Sortere en målfært fra mange andre dufte
  • Følge færtens bevægelse mod dens udspring
  • Søge i områder, hvor teknisk udstyr kan være vanskeligt at anvende
  • Tilpasse sig skiftende omgivelser og søgesituationer
  • Arbejde uden fysisk kontakt med den skjulte kilde

Samtidig har tilstedeværelsen af en narkohund en tydelig præventiv signalværdi. Den viser, at der arbejdes aktivt med forebyggelse, og kan dermed være med til at mindske risikoen for, at narkotika medbringes eller opbevares på et område.

Fra narkotika til sprængstoffer

Det samme grundprincip kan anvendes til mange andre former for specialsøg.

En hund kan trænes til at genkende specifikke duftprofiler fra eksempelvis:

  • Narkotika
  • Sprængstoffer
  • Våben og krudtrelaterede materialer
  • Brandbare væsker
  • Pengesedler
  • Tobak
  • Elektroniske lagringsmedier
  • Skadedyr
  • Biologisk materiale
  • Eftersøgte personer

En sprængstofhund arbejder grundlæggende efter samme princip som en narkohund: Den søger efter flygtige forbindelser, der er forbundet med de stoffer, den er trænet til at genkende.

Forskellen ligger især i målfærtene, uddannelsen, sikkerhedsprocedurerne og den operative anvendelse. En hund bliver ikke automatisk i stand til at finde sprængstoffer, fordi den kan finde narkotika. Hver duftkategori skal indlæres, vedligeholdes og kvalitetssikres særskilt.

Ved sprængstofsøg er en rolig og passiv markering særligt vigtig, da hunden ikke må berøre eller forstyrre et muligt fund.

Kan narkotika skjules for en hund?

Emballage kan reducere og forsinke frigivelsen af fært, men det betyder ikke nødvendigvis, at den kan tilbageholdes fuldstændigt.

Fært kan blandt andet slippe ud gennem:

  • Samlinger og lukninger
  • Små utætheder i emballagen
  • Materialets naturlige gennemtrængelighed
  • Luft, der presses ud ved håndtering
  • Forurening på emballagens yderside
  • Hænder, værktøj eller overflader, som har været i kontakt med stoffet

En professionelt trænet hund søger derfor ikke kun efter en synlig pakke. Den arbejder med den tilgængelige fært i hele miljøet og forsøger at lokalisere det område, hvor duftbilledet er stærkest.

Det er dog vigtigt at understrege, at ingen hund er ufejlbarlig. Hvis der ikke er tilstrækkelig tilgængelig fært, eller hvis miljøforholdene er særligt vanskelige, kan opgaven blive vanskeligere.

Hunden er kun så god som sin træning

En stærk lugtesans gør ikke i sig selv en hund til en professionel narkohund.

Det kræver systematisk uddannelse, løbende vedligeholdelse og træning i realistiske miljøer. Hunden skal møde variationer i mængder, emballering, placeringer, søgehøjder og omgivelser. Den skal desuden lære, at et søg også kan være tomt, så den ikke forventer, at der altid skal findes noget.

Hundeføreren skal samtidig kunne planlægge søget, tage hensyn til luftens bevægelse, aflæse hundens naturlige adfærdsændringer og undgå ubevidst at påvirke den.

Det er samspillet mellem hundens lugtesans, den målrettede træning og hundeførerens faglighed, der gør specialsøgshunden til et effektivt redskab.

Et biologisk detektionsværktøj

Narkohunde og andre specialsøgshunde kan betragtes som biologiske detektionsværktøjer.

Deres styrke ligger ikke kun i, hvor svage koncentrationer de kan registrere, men også i deres evne til hurtigt at bevæge sig gennem et område, skelne mellem mange samtidige dufte og tilpasse søgeadfærden til omgivelserne.

Teknisk udstyr kan være værdifuldt til at analysere og bekræfte konkrete stoffer. Hunden har derimod en særlig styrke i den indledende lokalisering af, hvor en relevant fært befinder sig.

Det er netop kombinationen af følsomhed, mobilitet, træning og samarbejdet med en kompetent hundefører, der har gjort hunden til et vigtigt redskab inden for både narkotikasøg, sprængstofsøg og en lang række andre specialiserede opgaver.

Vil du vide mere om vores narkohunde?
Læs om vores narkohunde og se, hvilke typer narkotika de er trænet til at finde her .