Narko i Danmark
– et stofmarked i konstant forandring
Narkotikasituationen i Danmark udvikler sig løbende. Nye stoffer kommer på markedet, potente syntetiske opioider er blevet fundet i Danmark, og analyser af spildevand giver i dag et langt mere detaljeret billede af, hvilke rusmidler der anvendes rundt omkring i landet.
For DetectifyK9 understreger udviklingen betydningen af tidlig forebyggelse, oplysning og synlig tilstedeværelse – særligt i miljøer, hvor unge færdes.
Nye målinger giver et langt bedre billede af Danmark
I juni 2026 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye resultater fra den nationale overvågning af rusmidler i spildevand.
Overvågningen er udvidet fra 6 til 29 renseanlæg, hvilket betyder, at den nu dækker omkring 50 % af den danske befolkning mod tidligere 20 %.
Undersøgelserne omfatter blandt andet cannabis/THC, kokain, amfetamin, metamfetamin, MDMA, ketamin samt opioider som oxycodon, tramadol, metadon, morfin og fentanyl.
Resultaterne viser blandt andet, at kokain, MDMA og alkohol indtages cirka 2-3 gange oftere i weekender end på hverdage, mens blandt andet amfetamin, metamfetamin, ketamin, THC og opioider er mere jævnt fordelt over ugen.
Der er samtidig geografiske forskelle. Kokain og andre centralstimulerende stoffer findes generelt på højere niveauer i de store byer som København og Aarhus, mens opioider forekommer hyppigere uden for de største byer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, National kortlægning af rusmidler i spildevand fra danske byer, 2026.
Unge og narkotika
Stoffer er fortsat særligt relevante i arbejdet med unge. Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra august 2026 peger på, at det at eksperimentere med illegale stoffer typisk er et ungdomsfænomen, og at brugen topper i aldersgruppen 16-19 år.
Blandt unge under 25 år oplyste i 2025:
29 % at have prøvet hash på et tidspunkt.
11 % at have brugt hash inden for det seneste år.
9 % at have prøvet andre illegale stoffer end hash.
4,6 % at have brugt andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år.
Det er vigtigt at sætte tallene korrekt i perspektiv: De nyeste data viser ikke en generel stigning i unges stofbrug. Tværtimod er brugen af hash blandt de 16-24-årige faldet betydeligt over en længere årrække, mens det aktuelle forbrug af andre illegale stoffer end hash overordnet har ligget mere stabilt.
Det ændrer imidlertid ikke på, at narkotika fortsat er en reel problemstilling blandt unge – og at selve stofmarkedet er blevet mere uforudsigeligt.
Et mere uforudsigeligt stofmarked
En af de alvorlige udviklinger er fremkomsten af nye syntetiske stoffer.
Sundhedsstyrelsen oplyser i 2026, at der er fundet flere nye stoffer på det danske marked, herunder potente syntetiske opioider som nitazener samt cannabisprodukter tilsat syntetiske cannabinoider.
Samtidig er kokain fortsat det mest udbredte centralstimulerende stof i Danmark. Cannabis udgjorde i 2025 omkring 60 % af alle narkotikabeslaglæggelser, mens kokain alene stod for omkring 21 %.
Problemet handler derfor ikke alene om, hvor mange der tager stoffer. Det handler også om, hvad stofferne indeholder.
Illegale produkter kan indeholde andre stoffer eller koncentrationer end forventet. Sundhedsstyrelsen har eksempelvis advaret om falske OxyContin-tabletter fundet i Danmark, som i stedet indeholdt det meget potente syntetiske opioid N,N-dimethyletonitazen. Nitazener kan være op til hundrede gange stærkere end morfin, og meget små mængder kan medføre alvorlig forgiftning og overdosis.
Hvad kan stoffer gøre ved unge mennesker?
Konsekvenserne afhænger af stoffet, dosis, hyppighed, den enkelte person og eventuel kombination med andre rusmidler.
Centralstimulerende stoffer som kokain og amfetamin kan blandt andet påvirke puls, blodtryk, søvn, uro og psykisk tilstand. Cannabis kan påvirke blandt andet hukommelse, koncentration og reaktionsevne, og syntetiske cannabinoider kan være forbundet med alvorlige psykiske reaktioner såsom hallucinationer og psykoser.
Opioider udgør en anden type risiko. De påvirker hjernen og kan dæmpe både smerte og ubehagelige følelser, men de er samtidig stærkt afhængighedsskabende. Ved forgiftning kan opioider hæmme vejrtrækningen og i værste fald medføre dødsfald.
De sundhedsmæssige konsekvenser kan også ses i det danske sundhedsvæsen. Antallet af registrerede ambulante besøg eller indlæggelser i psykiatrien med stofrelaterede bidiagnoser steg fra 7.640 i 2015 til 9.151 i 2024. For cannabisrelaterede diagnoser steg antallet fra 4.525 til 5.266 i samme periode.
Forebyggelse før problemet vokser
Hos DetectifyK9 mener vi, at narkotikaforebyggelse ikke alene skal handle om at reagere, når skaden allerede er sket.
Forebyggelse handler også om at skabe opmærksomhed, tydelige rammer og dialog, inden et eksperimenterende forbrug udvikler sig til et større problem.
Specialtrænede narkohunde kan indgå som ét element i en bredere forebyggende indsats på blandt andet uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, virksomheder, arrangementer og andre relevante miljøer.
Vores tilgang er ikke at overtage institutionens eller myndighedernes rolle. Vores arbejde er at bidrage til den forebyggende indsats og skabe en synlig og konkret anledning til at tale om narkotika, grænser og konsekvenser.
Vi tror på, at den bedste indsats begynder, før et stofproblem bliver til et misbrug.
Kilder
Sundhedsstyrelsen: Bedre viden om rusmidler i spildevandet: Målingerne dækker nu 29 byer, 25. juni 2026. Se Sundhedsstyrelsens offentliggørelse
Sundhedsstyrelsen: Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge – Narkotikasituationen i Danmark 2026, delrapport 1, 12. august 2026. Se rapporten hos Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen: Narkotikakriminalitet, narkotikabeslag og stofmarkedet – Narkotikasituationen i Danmark 2026. Se Sundhedsstyrelsens rapport
Sundhedsstyrelsen: Advarsler om farlige stoffer. Se aktuelle advarsler fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen: Vidensbank om opioider. Se Sundhedsstyrelsens viden om unge og opioider