Lydighedstræning

Sikkerhed og tryghed begynder med tillid

Lydighedstræning for alle hunde og førere

Hos DetectifyK9 tilbyder vi målrettet lydighedstræning til hundeejere, der ønsker en bedre hverdag med deres hund. Vores mål er at skabe et stærkt samarbejde mellem hund og fører, så hverdagen bliver præget af glæde, tryghed og succesoplevelser fremfor frustrationer og konflikter.

Uanset om du har en hvalp, unghund eller voksen hund, tager vi udgangspunkt i det niveau, I befinder jer på, og hjælper jer videre derfra.

Træningsdage

Torsdag
Voksenhold: 17:00-17:45 (Ingen ledige pladser)
Hvalpehold: 18:00-18:45 (Få ledige pladser)
Unghundehold 19:00-19:45 (Ledige pladser)

Hvis et hold er fuldt booket, og der er tilstrækkelig interesse, kan vi oprette ekstra hold ud over dem, der fremgår af hjemmesiden.

Er det ønskede hold fyldt, er du derfor meget velkommen til at sende os en mail for at høre om muligheden for at starte alligevel.

Søndag
Ingen ledige pladser.

Kontakt os for at høre om muligheden for at starte alligevel. Ved tilstrækkelig interesse kan vi oprette ekstra hold om søndagen.

Hvorfor lydighedstræning?

En veltrænet hund handler ikke om at have en hund, der adlyder af frygt eller tvang. Det handler om at skabe forståelse, kommunikation og samarbejde mellem hund og ejer.

Mange hundeejere oplever udfordringer som:

  • Træk i linen
  • Manglende indkald
  • Uro og stress på gåture
  • Uønskede møder med andre hunde
  • Manglende fokus på føreren
  • Problemer med impulskontrol

Gennem struktureret træning arbejder vi med at skabe en hund, som lytter, samarbejder og kan fungere i hverdagens mange situationer.

Hvad arbejder vi med?

Vores lydighedstræning tilpasses den enkelte ekvipage, men kan blandt andet omfatte:

  • Kontakt og fokus
  • Indkald
  • Lineføring
  • Gå pænt i snor
  • Sit, dæk og bliv
  • Impulskontrol
  • Passering af mennesker og hunde
  • Hverdagslydighed
  • Ro og selvkontrol

Vi fokuserer på at opbygge hundens forståelse og motivation, så adfærden bliver stabil og anvendelig i praksis.

Vores anbefaling

Selvom det er muligt at tilmelde sig enkelte forløb, anbefaler vi altid, at man vælger et længere træningsforløb.

Lydighed er ikke noget, der skabes på én træningsgang. Det kræver tid, repetition og kontinuitet for at opbygge de færdigheder, som giver resultater i hverdagen.

Derfor anbefaler vi vores 8-sessioners forløb, hvor vi har mulighed for at arbejde grundigt med både hund og fører.

Priser

1 måned af 4 sessioner til 1.100 kr.

Et godt valg til dig, der ønsker at komme i gang med træningen eller arbejde med specifikke udfordringer.

2 måneder af 8 sessioner til 2.000 kr.

Vores anbefalede forløb, hvor vi har de bedste muligheder for at skabe varige resultater og udvikle et stærkt samarbejde mellem hund og fører.

Enetimer til 900 kr.

(50% rabat til eksisterende klienter). Bemærk at der ved udkørsel pålægges en mer takst på 2.5 kr. pr. km.

+ evt. broafgift.

Din instruktør

Lydighedstræningen varetages af Eva, som har stor passion for hundetræning og arbejder med fokus på samarbejde, forståelse og udvikling af den enkelte hund.

Undervisningen foregår i et tempo, hvor både hund og ejer kan følge med, samtidig med at der stilles de nødvendige krav for at skabe fremgang.

Træningsområde

Vi træner forskellige steder på Vestegnen og det øvrige Sjælland, hvor vi udnytter både grønne områder, bymiljøer og hverdagssituationer, så træningen bliver så realistisk og anvendelig som muligt. Derudover har vi også adgang til unikke lokationer, hvor vi kan få trænet din hund til at blive miljøstærk.

Helle Bach

Jeg hørte om DetectifyK9 i en hundegruppe og tænkte, at det kunne være sjovt at prøve, så jeg tog kontakt til dem.

Vi er helt nye i alt det her og startede med en enelektion. Vi fik lov til at se, hvad de andre hunde lavede, og jeg blev meget imponeret over både hundene og deres førere.

Derefter startede vi på hold i Birkerød, og jeg er vild med det. Selvom min hund er en rigtig sofahund, og vi slet ikke er på niveau med de andre, føler jeg mig altid velkommen. Der bliver taget udgangspunkt i hver enkelt hund, og det kan jeg virkelig godt lide.

Jeg kan klart anbefale stedet. Det er både spændende, sjovt og meget lærerigt – også selvom man er helt grøn på alle områder.

Prøv det. Det er sjovt, spændende og utrolig lærerigt. 😊

Tine Munkberg

Jeg er rigtig glad for at have fundet DetectifyK9.

Vi (min Labrador F1) og jeg, var kørt lidt fast i vores nosework-træning, men efter en introduktionsweekend i Nosework og Specialsøg hos Kevin og Casper fik vi mange gode fif til, hvordan vi kan komme videre.

Vi har derfor meldt os på hold og glæder os rigtig meget til at lære mere og udvikle os videre.

Der er en rolig og rar stemning, og træningen foregår på hundens præmisser.

Vi kom hjem med en dejlig træt hund, som var mæt af gode indtryk.

Kan kun anbefale dem. 🙌🐾

Mai Pedersen

Enestående Nosework-træning med passion, tryghed og ekspertise i særklasse!

“Da Ebbe og jeg startede til Nosework hos DetectifyK9, havde jeg store forventninger, men Kevin og Casper har formået at overgå dem på alle tænkelige punkter.

Som trænere er de intet mindre end fantastiske. Deres professionelle tilgang til sporten er dybt imponerende, og deres passion for hundene og deres udvikling skinner igennem i hver eneste øvelse. Man mærker med det samme, at man er i hænderne på eksperter, der ved præcis, hvad de laver.

Det, der dog gør DetectifyK9 til noget helt unikt, er den enorme empati og personlige sparring, Kevin og Casper leverer. Som ny hundefører kan man hurtigt føle sig på bar bund, men de to herrer er nogle helt igennem fede gutter, der altid står klar med gode råd – også når det gælder private udfordringer uden for træningsbanen. Denne ekstraordinære sparring har skabt en utrolig tryghed, som gør det både sjovt og inspirerende at arbejde med sin hund.

Hos DetectifyK9 bliver man ikke bare undervist; man bliver set, hørt og hjulpet af trænere, der brænder for det, de laver. Jeg kan ikke anbefale dem nok til alle, der ønsker en træning præget af både tårnhøj professionalisme og et hjerte, der banker for hundenes trivsel.

Fem store stjerner herfra – vi glæder os allerede til næste gang!”

Tina Olsen

Jeg har denne weekend deltaget i en intro til nosework og specialsøg med min mellem puddel Coco, og det var en virkelig god oplevelse.

Coco er en lidt følsom hund og kan være reserveret i nye omgivelser, men hun blev mødt med stor forståelse og respekt af Kevin og Casper. Allerede ved første besøg nægtede hun at gik ind i træningslokalet, men hun fik lov til at tage det i sit eget tempo. Takket være den rolige og respektfulde tilgang af Kevin, var hun allerede anden gang tryg nok til at gå ind og arbejde.

Mine varmeste anbefalinger til Casper og Kevins træning. Jeg får både hund og fører de bedste forudsætninger for at lykkes med træningen – på hundens præmisser.

Stefan Juul Holm

Min kæreste Emma og jeg kom til Nosework-træning med vores fem måneder gamle hvalp som førstegangsejere, og har aldrig set os tilbage. Den varme, forståelse, humor og oprigtige interesse for de mange forskellige hunde der er tilsluttet de forskellige hold, har imponeret os fra dag ét af.

Vi er blevet mødt med en øjeblikkelig forståelse af vores hunds behov, og træningen har ligeså vel som Nosework også inkluderet lydighed og miljøtræning. Den indsigt Kevin og Casper har haft har været med til at gøre os bedre som hundeejere og været essentiel for at være kære pige er blevet den hund hun er i dag 🤗

Mikkel Frank

Vi tilmeldte os begge til træning hos Kevin sammen og oplever en meget mere afbalanceret og lydig hund, som udvikler sine Nosework-kompetencer for hver uge. Kevin er en super dygtig og kompetent træner, som møder hundene hvor de er og har også blandet træningen med eksempelvis lydighed- eller miljøtræning, hvis han ser, at der er et behov for dette.
Vi er utroligt glade for det, vi har opnået indtil videre under Kevins vinger, og vores hund elsker at komme til træning hver eneste uge.

Liv Hansen

Varm anbefaling!

Det er helt klart noget af det bedste, jeg har gjort for Karla og mig.
Nosework hos Kevin/KK9 kan jeg kun anbefale til alle, der gerne vil give deres hund mere selvtillid, masser af mental stimulering og samtidig få en bedre forståelse og stærkere relation til deres bedste ven. Kevin er utrolig dygtig, og man kan virkelig mærke hans passion for det, han laver – det smitter af på hele holdet. Jeg fortsætter helt sikkert i forløbet!

Elisabet Bergstrand

Jeg har gået til nosework hos Kevin med min hund Lilo, siden hun var ca. 4 måneder – hun er 8 måneder nu – og det har været en virkelig god oplevelse.

Træningen er tryg, positiv og tilpasset både hund og ejer, og der er stor forståelse for, at man kommer med en hvalp med en del krudt i røven som kan være lidt udfordrende. Lilo elsker nosework, og jeg kan tydeligt mærke, at hun er blevet mere selvsikker og fokuseret .

Kevin er rolig, tålmodig og rigtig god til at forklare øvelserne, så man forstår både hvad man skal gøre og hvorfor. Han er god til at give konkrete råd, som er nemme at tage med hjem og arbejde videre med. Der er altid en god og afslappet stemning på holdet.

Jeg kan varmt anbefale Kevin til alle, der overvejer nosework.

Majken Lundvigsen

Jeg tilmeldte mig nosework hos Kevin uden at kende særlig meget til det. Havde kun prøvet det en enkelt gang med min lille hvalp.

Kevin er superdygtig til det, det er der ingen tvivl om.

Han er god til at lære fra sig og gøre tingene forståelige.

Man kan virkelig mærke, at han brænder for det, og det smitter af på os, hans elever.

Har på kort tid lært meget, og min hund elsker træningen.

Super godt for samarbejdet mellem hund og fører.

Kan stærkt anbefale at tilmelde sig hans hold 👌🏼

Michael Friedrichsen

Kan kun give mine varmeste anbefalinger af Nosework træning hos DetectifyK9 med Kevin og Casper som instruktører.

Jeg startede med min Staffordshire Bullterrier uden at have meget kendskab til Nosework.

Det er tydeligt at mærke at Kevin og Casper er meget passionerede omkring træningen og får den bedste frem i hund og hundefører.

Træningen bliver tilrettelagt så det passer til hund og førers niveau, og man har instruktørens fulde opmærksomhed mens man udfører de forskellige øvelser. Efterfølgende er der god individuel feedback og tips og tricks til hvordan man kan træne videre derhjemme.

Heidi Kierkegaard

Jeg lærte Kevin at kende i forbindelse med en anden form for hundetræning. Vi holdt sporadisk kontakt, og da Kevin og Casper teamede op, blev jeg nysgerrig.

Gad vide om min basse – en 1,5 år gammel American Bully dreng, som virkelig har en impulskontrol på niveau med en 6-årigs evne til at holde sig fra slikskålen, og som gerne vil tygge på ALT og selv beholde det, han finder på sin vej – mon havde evner inden for nosework og søg generelt.

Det er jo ikke ligefrem en hund, der er kendt for sin skarpe næse eller adræthed 😂🤭 Til gengæld er det en lidt udskældt hunderace – enten er man til dem, eller også er man virkelig ikke. Og dem, der virkelig ikke er, de lider ikke stilhed.

Anyways – vi blev enige om at starte og bare se, hvad der skete.

Første træningssession: Balder the Bully stormer hen til røret, bider i det og kaster det så ned i den anden ende af lokalet 😳 Not much talent – men vi fik os et godt grin, og han charmerede mange af de øvrige deltagere på holdet.

Vi blev sendt hjem med masser af gode råd og vejledning til, hvad og hvordan vi kunne øve derhjemme. Og vi hang i – mødte trofast op til træningerne.

Altid lidt bekymret for, hvad pelsraketten mon ville “charme” med denne gang.

Kevin og Casper var altid opmuntrende, havde masser af gode råd og metoder – og ikke kun på nosework. Men også indirekte impulskontrol og generelt, hvordan man får mere ro og dermed et bedre bånd og samarbejde med sin hund.

De er super dedikerede begge to – ser den lille detalje, som kan være vigtig. De er opmuntrende og møder hunden lige dér, hvor den er. Og så er de dejligt uformelle, og der er plads og tid til også at have det sjovt!

Deres ihærdighed og tro har nu ført til, at min pels Bully rent faktisk kan søge og markere, når han finder den ønskede kilde.

Han kan finde kilderne i et stort rum og virkelig arbejde fokuseret og dedikeret. Og han har det sjovt, når han gør det.

Så den hund, vi troede havde minus-talent, har på 3,5 måned udviklet sig fra tosse-Børge til rent faktisk at udvise stort talent og fokus på sin opgave.

Og vi er SÅ klar til at tage det her langt videre – meget længere endnu.

Så tak til Casper og Kevin – I gør det virkelig godt, drenge! 🌸🤩🥳

Alice Steinmeier

Jeg meldte os til et weekendkursus hos Detectify K9 specialsøg og Nosework, hos Kevin og Casper i starten af februar, da jeg havde forsøgt på forskellig vis at ændre Liva’s adfærd med at spise kilder, filtdutter, plastrør og slikke på diverse beholdere med fært. En adfærd som har afholdt mig fra at gå videre med NW.

Jeg har fået nogle redskaber og metoder til at stoppe denne adfærd. Det var så godt at jeg efter kurset har jeg meldt os et forløb hver søndag i marts måned.
Efter kun 2 gange, søger Liva med flot markering og fin afstand til kilderne.

Jeg er mega stolt af hende og en kæmpe tak til både Kevin og Casper for god og inspirerende træning, som møder os der hvor vi er og med de ting vi nu hver især skal arbejde på 🤩

Pt. arbejder vi på at jeg skal lade Liva søge frit og selvstændigt, mens jeg holder afstand og forholder mig i ro, imens Liva arbejder. Liva kan godt og jeg skal nok lære det 🤣🫣

 

Lone Reimann

Casper og Kevin er meget kompetente hundetrænere. Vi har gået hos dem i halvanden måned, og min hund har rykket sig helt vildt i den tid. 😊

Vi træner altid i nye miljøer og bliver mødt med fede udfordringer. Samtidig er de utrolig tålmodige – også når det gælder hundeføreren. 🙃

Jeg kan på det varmeste anbefale DetectifyK9.

Mange hilsner
Lone R. og Aras

Lise Bach

Mig og min cockerspaniel Fanny har trænet Nose Work hos Casper og Kevin 2-3 måneder og er meget begejstret. Vi er erfaren indenfor Nose Work, har trænet flere år og går ofte til konkurrence i Sverige.

Grunden til jeg valgte DetectifyK9 er at vi havde brug for nyt input til træning og andre miljøer. Det er den operative indgangsvinkel som jeg synes er spændende og at træning foregår i miljøer som vi ikke har adgang til normalt. Og det er helt fantastisk fordi min hund ikke er så miljøstærk – helt konkret glatte underlag. Med gode input fra Kevin og masser af leg synes jeg vi er på vej til at håndtere dette 🤗

Vi går både på hold og har haft ene sessioner med fokus på markering og miljø. Det er altid sjovt at komme til træning og gå hjem med nye observationer og input.

Casper og Kevin har så meget viden at dele ud af og træning er altid veltilrettelagt. Og lige så vigtigt så lægges der stor vægt på fællesskab og at have det sjovt.

🌟🌟🌟 De største anbefalinger fra mig og Fanny 🌟🌟🌟

Ann Dorte Ahrenskjær

Muuto og jeg …..

er meget inspirerede efter at have deltaget i weekendkursus hos Kevin og Casper (D. 7-8 februar 2026). Vi har lært at nosework og markeringer kan være meget mere end det, vi har arbejdet med indtil nu. Hver på vores måde 😊.

Vi er klar til at arbejde videre og glæder os til det 🙌🏻

Katrine Askou

En stærk anbefaling herfra.

Har en Staffordshire Bull Terrier-tæve på 2 år.

Kan tydeligt mærke, at Kevin brænder for hunde og Nose Work, hvilket smitter af på holdet.

Er god til at give individuel feedback. Fokus på det grundlæggende fra start og tilpasser øvelserne til hundens niveau samt introducerer nye udfordringer.

Kan varmt anbefale Kevin til alle, der ønsker en sjov og succesfuld Nose Work-træning.

Annette Pagh

Jeg vil gerne anbefale DetectifyK9 -for et tryggere miljø. Jeg har gået hos Kevin og Casper i 1 1/2 mdr, og det er både lærerigt, super hyggeligt og der er fantastiske faciliteter❤️. Jeg har trænet NW i 9 år, og træningen her er for både øvede og begyndere.

Sammenholdet er i højsæde, og der er altid en rigtig god stemning og atmosfære⭐️⭐️.

Annette og Bia

Lærke Rosenberg

Vi har været utrolig glade for at have Kevin som hundetræner. Jeg har en Staffordshire Bull Terrier, og vi startede træningen hos ham, da min hund var 4 måneder gammel. Siden da har vi både deltaget i nose work og senere haft en-til-en træning – og begge dele kan virkelig anbefales.
Kevin er god til at lytte til de udfordringer og mål, jeg har som ejer, og han arbejder målrettet sammen med mig for at nå dem. Det betyder meget at have en træner, der forstår racens særlige behov og tilpasser træningen derefter.
Både Dirch og jeg har været meget glade for forløbet. Træningen har givet os en rigtig god start og et solidt fundament, som vi bygger videre på i hverdagen.

Tanya Langbo Petersen

Jeg kan varmt anbefale træning hos DetecetifyK9.
Kevin og Casper er top engagerede instruktører som virkelig brænder for det de laver… og det mærkes tydeligt som kursist 😊
Det er positiv træning som tilgodeser den enkelte hund og fører i deres samarbejde.
Tankegangen er lidt anderledes end i den “klassiske” nosework træning, så det er super god inspiration og supplement til vores “normale” nosework arbejde for at udvikle vores samarbejde yderligere 😉

Wivian Galsgaard

På Ellies 2 års fødselsdag i januar 2026 faldt jeg over et opslag om en introduktionsweekend i nosework og specialsøg hos DetectifyK9.

På det tidspunkt var Ellie og jeg gået så forkert af hinanden, at jeg overvejede omplacering af hende, fordi jeg ikke følte jeg kunne give hende hvad hun havde behov for på trods af at hun er min 5. hund af samme race.

Jeg havde mistet min selvtillid ud i at træne hund og vi kunne overhovedet ikke samarbejde – hvis jeg gik til venstre, så gik hun til højre.

Det var denne ekvipage Kevin og Casper fik i hænderne en weekend i februar; et menneske uden selvtillid på trods af flere års nosework-erfaring og en hund med et højt drive, der ikke havde en fører at støtte sig til.

Jeg havde ikke de store forhåbninger til weekenden og regnede med, at jeg ikke ville passe ind og ville gå hjem uden at have fået noget med derfra…..

Inden weekenden var slut, havde jeg tilmeldt os fast træning og støvet alt træningsudstyret af, men det bedste af det hele var, at Ellie og jeg havde fundet en vej frem sammen (også udenfor træningssituationer).

Casper og Kevin er dedikerede trænere, der møder hundeførere og hunde på det niveau de er.

Deres passion og interesse for søgearbejde uanset om det er nosework eller specialsøg er smittende og de er eminente formidlere.

De er forandringsvillige og lydhøre – de tilpasser deres træningsmetoder til den hund og fører de står overfor på et niveau jeg ikke tidligere har mødt under min færden i hundeverdenen.

Selve træningsmetoderne er positive og kommer fra det operative brugsarbejde, hvilket er anderledes end nosework, men de virker – især hvis man kommer med en højtkørende hund.

Charlotte Eilertsen

Min varmeste anbefaling til Kevin KK9. Kevin møder den enkelte ekvipageindividuelt og tilpasser undervisningen. Jeg er imponeret over, den glæde og motivation, som han får frem i alle hunde. En ildsjæl, dygtig og engageret.

Sophia Menley

Scent detection is such a great activity to do with your dog-it provides excellent mental stimulation and builds focus. My dog Capella and I started training with Casper and Kevin about two months ago, and I’ve already seen huge improvement.

Capella is a very high-drive dog and used to lose focus during searches, but with their guidance and support, she’s learned to stay calmer and work more consistently. They are also incredibly kind and patient, especially since I don’t speak Danish-they always make the effort to translate and ensure I understand everything.

They’re always happy to answer questions and provide support whenever needed. I highly recommend them!

Steffen Halberg

Otto og jeg træner nosework hos Casper og Kevin, og de er mega dygtige. Da vi startede kendte vi intet til nosework, og på mindre ind 4 uger gik vi fra at træne på rør til frit søg på en handlebane. Kevin og Casper har rigtig meget godt at byde på, ikke kun nosework og special søg, men også tips og tricks til alverdens ting, alt fra lydighed til hvordan man regulerer uønsket adfærd, og så har de bare en fed energi. Kan klart anbefales🤘🏼🙏🏼

Kim Jensen

Kæmpe ros til Kevin og Casper – nogle af de mest tålmodige og kompetente trænere, vi har mødt.

De er super professionelle, og formår
at gøre træningen både udfordrende, sjov og motiverende – for både hund og hundeføre. Det vi især sætter pris på er, at de tilpasser træningen til den enkelte hund… også på de dage, hvor ens firbenede makker lige har lidt ekstra “personlighed”.😅

Søndags-træningen er uden tvivl blevet et af ugens højdepunkter for os 🐾

Kan varmt anbefales til alle, der vil styrke samarbejdet med deres hund og samtidig have det sjovt.

Og så forlader man altid træningen med gode fif og en træt hund🤩

Tina Topp

Jeg har gået til træning med min lille vaps siden d. 1 marts 2026, og min vaps har rykket sig en del inde for nosework det så fedt at gå til træning hos Kevin & Casper det gir så meget læring både på nosework men også det at kende sin hunds signaler osv, vi fortsætter med oprejst pande🤩🙌
Jeg har dertil også valgt at få noget lærdom gennem Eva som også er en del af deres team vi har haft 1 lektion og absolut ikke den sidste, jeg blev så meget klogere på min hund og hans signaler
Nogen gange tror man at det er den rigtige konklusion man tager i forskellige situationer men man som menneske kan også ta fejl og det gjorde jeg men jeg er blevet så meget klogere på de input som Eva kommer med, jeg har en gladere og roligere hund og jeg er glad🤩👍 jeg kan 100% anbefale nosework med Kevin & Casper , men jeg kan også anbefale Eva de er alle rigtig dygtige på hver deres måde 👍

Katarina Helstrup

Jeg havde én til én træning med Eva.
Min store pudel dreng på 3 er reaktiv, og vi har forsøgt os med riiiigtig meget forskellig træning. Dog har jeg aldrig følt mig så hørt og forstået som den time sammen med Eva. Direkte, lige til og total nede på jorden. Lige det vi havde brug for, Madsen og jeg.
Vi har fået lektier for, og mit mål er at få trænet det så godt igennem, at vi kunne blive klar til at starte på hold i fremtiden.
Derfor, en 10/10 oplevelse ! Kæmpe anbefaling her fra! 🤩🐩🐾

Og så vil jeg også pointere. Der er fokus på hverdags træning! Træning til at færdes ude i den virkelige verden. Tricks og flotte vendinger har sin plads. Men med en reaktiv hund, er “hverdags træningen” bare meget mere vigtig for os. Og det er det vi fik.